Flot tilgang af nye golfspillere i Vejle Golf Club
Vejle Golf Club er nu klar til endnu et Åbent Hus arrangement for interesserede onsdag den 17. august. Arrangementet giver mulighed for at prøve spillet af og se de rigtig gode faciliteter, som en af Danmarks smukkeste golfanlæg byder på.
"Vi har haft en flot tilgang af nye medlemmer i hele forårssæsonen, og det skyldes ikke mindst, at mange af klubbens allerede etablerede medlemmer trækker venner, arbejdskollegaer og familiemedlemmer ud i klubben for at opleve det herlige spil og hele stemningen omkring det", fortæller Vejle Golf Clubs manager, Bo Vaaben.
"Takket være de ihærdige mennesker i foreningsafdelingen og især begynderudvalget, har vi fået skruet et rigtigt godt koncept sammen, så nye og potentielle golfspillere får en god og velorganiseret introduktion til golfspillet og til Vejle Golf Club. Alle der har lyst kan deltage", oplyser Bo Vaaben.
Vejle Golf Club har en helt unik bane, der snor sig gennem
Munkebjergskoven og byder på tre helt forskellige 9 hullers sløjfer
samt en 9 hullers Korthulsbane, og hele anlægget er blandt landets
allersmukkeste.
Onsdag er traditionelt begyndernes dag i Vejle Golf Club, og onsdag
den 17. august står begynderudvalget klar fra kl. 17 til at byde
velkommen til nysgerrige, der får en introduktion til klubben og
spillet.
Der er naturligvis altid mulighed for at gå en tur på golfbanen,
blot man er opmærksom på eventuelle spillere på banen.
Klubben tilbyder at man gratis kan afprøve golf i en periode på to
måneder i Vejle Golf Club. Ved arrangementet er der mulighed for at
få yderligere oplysninger om medlemskab og introduktion samt
træning i Vejle Golf Club.
Disse informationer kan man også få ved henvendelse til Vejle Golf
Clubs sekretariat på tlf 75 85 81 85.
Bliv golfspiller i Vejle Golf Club læs mere her.



