Et skridt nærmere Vejle Golf Clubs ambitiøse
baneprojekt
Det var en glad formand for VGC, Stig Brogård Andersen, der i går
tirsdag fik besked om, at et flertal i Kulturudvalget har besluttet
at indstille til Byrådet, at kommunen stiller garanti for et lån på
6 mio.kr. til kommunens ambitiøse baneprojekt. "Det er et
fantastisk projekt, vi har på bedding, som vil bringe Vejle Golf
Clubs bane blandt landets bedste og realisere vores vision om at
være Danmarks smukkeste golfbane. Det vil både komme vores
medlemmer til gode og tiltrække yderligere golfturisme til byen og
dermed smitte af på hotel- og restaurationsbranchen", udtaler Stig
Brogård Andersen. "Vores medlemmer betaler selv hele forbedringen
på 7,5 mio.kr, så vi har ikke bedt om kommunalt tilskud. Men da vi
bor til leje på kommunens jord, er det nødvendigt at få kommunens
accept af projektet og garanti for det nødvendige lån på 6
mio.kr.
Kulturudvalgets indstilling skal behandles i Økonomiudvalget og
Byrådet, før den endelige godkendelse foreligger. "Vejle Golf Club
har altid haft et godt samarbejde med kommunen. Både om den fælles
interesse i at pleje og bruge den fantastiske natur, vi er placeret
i - og i samarbejdet omkring aftaler og ejerforhold mm. Modellen
her har da også været brugt ved tidligere investeringer i
golfklubben, og vi håber naturligvis på og regner med, at sagen får
samme positive behandling i Økonomiudvalg og Byråd i august, så vi
kan begynde at realisere vores projekt umiddelbart herefter",
påpeger Stig Brogård Andersen.
Yderligere informationer fås ved henvendelse til formand Stig
Brogaard Andersen på tlf 2118 2046 onsdag i tidsrummet kl 07 - 09,
eller hos VGCs manager Bo Vaaben tlf 75 85 81 85.



