TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Robotklippere og regler

Fredag 12. april 2024

Regelspørgsmål?

Fra denne sæson vil man på Sletten møde robotplæneklippere, men hvordan skal man forholde sig, hvis man rammer en af dem, eller klipperen flytter bolden under spillet på banen?

Her gennemgår klubbens regelansvarlige Erik Nielsen de scenarier, der kan udspille sig, og hvilke regler, der gælder for hvert af forholdene.

En robotplæneklipper er en ekstern påvirkning af din bold på samme måde, som hvis den havde været bemandet af en greenkeeper.

Første scenarie - Rammer plæneklipperen din bold, der ligger stille i det generelle område, gælder Regel 9.6 (Bold løftet eller flyttet af ekstern påvirkning) i kombination med Regel 14.2 (Genplacere bolden på stedet). Dette betyder at bolden skal genplaceres på det oprindelige sted uden straf.
Hvis lejet for bolden er ændret, anvendes Regel 14.2d(2) (genplacere på det nærmeste sted med et leje, der ligner det oprindelige leje mest muligt).

Andet scenarie - Hvis man rammer robotplæneklipperen, når denne kører, gælder Regel 11.1 (Bold i bevægelse rammer tilfældig person, dyr eller genstand). Dette betyder at bolden skal spilles, som den ligger, uden straf. Hvis bolden er kommet til hvile oven på robotklipperen i bevægelse, skal bolden dog genplaceres på stedet, hvor bolden først lagde sig til hvile på robotklipperen.

Tredje scenarie - Er plæneklipperen i ladestationen, betragtes den som en ikke flytbar forhindring, og man har frit drop efter Regel 16.1b

(billedet af Robotklipperen er taget på Korthulsbanen)