TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Vi har brug for dig i begynderudvalget

Fredag 15. marts 2024

Har du lyst til at hjælpe med til at give nye golfspillere den bedst mulige start på sporten, og samtidig være en del af et rigtigt godt fællesskab i Vejle Golf Club? Så har vi brug for dig i klubbens begynderudvalg.

”Vi får brug for minimum 5 – 6 nye frivillige i begynderudvalget. Opgaven består i at hjælpe mandage og onsdage cirka hver femte uge i perioden fra april til oktober. Vi lægger en plan for sæsonen, og prøver at supplere hinanden undervejs, så det er lysten til at være med, der driver værket”, siger formand for begynderudvalget, Erik Nielsen.

“Har man kun mulighed for at hjælpe enten mandag eller onsdag, er man stadig meget velkommen. Det er i tidsrummet fra kl. 17:00 og typisk et par timer, hvor opgaven er at guide vores nye TRYOUTere rundt på korthulsbanen”.

Vil du være med, eller har du brug for lidt mere viden, inden du tager beslutningen, så kontakt Marlene Mortensen i sekretariatet. Du kan også skrive til Begynderudvalget på mail info@vgc.dk