TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

ÆGTEPARTURNERING 2024

Tirsdag 16. april 2024

ÆGTEPARTURNERING 2024 fortsætter med tiltaget fra 2023 – dvs. tilmelding til alle turneringer samt fællesspisning foregår KUN på Golfbox. Der vil være løbende start fra både hul 1 og hul 10.

Ved tilmelding sætter I jer blot på en af de ledige tider i Golfbox, og I behøver ikke at have aftalt på forhånd, hvem I vil spiller med. For de par, der har booket sig på en tid uden ”spillemakkere”, vil sekretariatet, efter tilmeldingsfristen er udløbet, sammensætte flightene – vær derfor OBS på jeres starttid, når startlisten offentliggøres. Sidste frist for tilmelding er kl. 9:00 på spilledagen. Herefter udarbejder sekretariatet startlisten/sender den ud og udskriver scorekort, som vil ligge klar til afhentning på ”turneringskranken”.

I 2024 spiller vi på følgende fredage: 26. april, 31. maj, 28. juni, 26. juli og 30. august.
Der spilles i en A-række og B-række med lige mange spillere i hver række.
Der vil ligeledes være nærmest flaget på 2 Par 3 huller.
Det koster 125kr. pr. par i turneringsfee og 135kr. pr. person for spisning + kaffe og sødt.

Gennem sæsonen spiller vi 1 x FOURSOME (juni) og 4 x GREENSOME
Forskellen på FOURSOME og GREENSOME er:
FOURSOME: Parrets spillehandicap * 0,5 (f.eks. 15+25 = 40*0,5 = 20 slag). Der spilles med én bold, idet partnerne skiftes til af slå til bolden og også skiftes til at slå fra teestedet.
GREENSOME: Parrets spillehandicap – laveste spillehcp. * 0,6 og højeste spillehandicap * 0,4 (f.eks. (15*0,6 = 9) + (25*0,4 = 10) = 19 slag). GREENSOME er en variation af FOURSOME. Begge spillere slår ud fra teestedet og vælger den bedste bold, som spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er blevet valgt. Herefter skiftes spillerne til at slå som i FOURSOME.

Ved Afslutningsturneringen fredag d. 30. august kåres også en OVER-ALL-vinder.

OVER-ALL-vinderen er det par, der har klaret sig bedst i 2 runder + finalerunden. Stillingen undervejs i sæsonen kan følges på GOLFBOX under ORDER OF MERIT / Ægteparturnering 2024

Turneringen er åben for par der lever i et ”fast forhold”, det vil sige, at man ikke nødvendigvis behøver at have fælles adresse.
I skal ligeledes være frigivet til spil på stor bane.
Yderligere informationer om de fremtidige Ægteparturneringerne i 2024 vil løbende fremgå af VGC´s hjemmeside.

Vi håber at se mange ”nye” som ”gamle” par til denne hyggelige turnering.