TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Åbningsturneringen 16.04.23

Åbningsturneringen

Så fik vi – med en udsættelse på 14 dage - skudt golfsæsonen i gang

95 spillere havde tilmeldt sig og dagen startede kl. 9 med dejlig morgenbuffet i Den Lille Kok. Klubbens formand Claus Svold bød spillerne og sæsonen velkommen. Der blev sunget med på ”Der er ingenting, der maner, som et flag, der går til tops”, da flaget blev hejst.

Nu var der lidt tid til at varme op på driving range, indspilsbanerne og puttegreen inden Åbningsturneringen gik i gang kl 10.30. Vejret emmede af forår. Selv om banen flere steder stadig er lidt tung, så forhindrede det ikke spillerne i at lave flotte scores.

Traditionen tro blev der spillet HALLINGTON – en turneringsform, der blev indført i Vejle Golf Club af Erik Halling tilbage i 70’erne. Udover at spille om placeringer, kåres der på denne dag også en ALL-OVER vinder som ud over præmie også får sit navn på vandrepokalen. Den blev i år vunder af en ung gut på 17 år – Magnus Lind, som kun har spillet golf i 8 måneder og har formået at spille sig til et hcp på 26,8.

Dejligt at vi nu kan se frem til at have en hel sæson foran os med masser af muligheder for at spille med i de turneringen klubben tilbyder – følg selv med på hjemmesiden https://vgc.dk/klubben/turneringer/ , på facebook og på infotavlen ved indgangen.

Tak til Den Lille Kok for at få morgenmad og servering efter runden til at gå op i en højere enhed, selv om de også havde 2 konfirmationer i havestuen og restauranten.  Der var fin plads til alle

Resultater:
All-over vinder: 
Magnus Lind Pedersen, 78 point

A-rækken:
1. Michael Kaltoft, 77 point
2. Henning Mathiasen, 75 point
3. Niels Lysgaard-Madsen, 73 point
4. Claus Møller Christensen, 72 point (hcp)
5. Michael Suhr, 72 point

B-rækken:
1. Peter Leth Kjær, 75 point
2. Kirsten Møller, 74 point
3. Peter Palmelund, 71 point
4. Brian Hansen, 70 point
5. Hans Henrik Mathiasen, 69 point

C-rækken:
1. Flemming Madsen, 75 point
2. Sebastian Thomsen, 73 point (hcp)
3. Nikolaj Ipsen, 73 point
4. Karsten Johansen, 72 point (hcp)
5. Signe Dahl Thomsen, 72 point

Nærmest flaget:
Sletten 5:
Paul Sørensen, 167 cm
Parken 3: Michael Kaltoft, 55 cm

Vi ønsker alle en rigtig god sæson 2023. Vi håber at se mange til de kommende turneringer

Turneringsudvalget