TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Klubmesterskabet 26.08. og 29.08.23

Se billeder fra Klubmesterskaberne

Klubmesterskaber 2023

En dejlig weekend med 98 deltagere i 2023 klubmesterskaberne er veloverstået.

Vejrudsigten op til weekenden var lidt skræmmende – tordenvejr truede i horisonten både lørdag og søndag. Da starten gik lørdag morgen kl. 7.30 for de første morgenfriske herrer, kunne der svagt høres bulder langt væk. Alle vejrudsigter blev løbende tjekket for at holde øje med, hvor tæt tordenvejret kom på – men det holdte sig heldigvis på afstand. Bortset fra en ½ times regnvejr hen på eftermiddagen lørdag, var der sommerlige tendenser begge dage.

Men vejrudsigterne indikerede tordenvejr og endda voldsomt vejr søndag – derfor blev det besluttet at rykke starten på søndagens gunstart frem til kl. 8.30. Det var en rigtig god beslutning – de sidste bolde nåede lige ind, inden tordenvejret for alvor nåede golfklubben og der blev åbnet for sluserne – vi sender en taknemmelig hilsen til vejrguderne for den fine timing.

Der blev over de 2 dages slagspil kæmpet i 11 rækker og der var mange tætte kampe om klubmesterskabstitlerne – ligesom der også var spillere der var suveræne i deres række.

Efter søndagens afsluttende og afgørende runde samledes rigtig mange spillere i restauranten, hvor der blev serveret en dejlig buffet. Der var en rigtig god stemning til præmieoverrækkelsen.

Tak til greenkeeperne for at give os en fin bane at spille på – selv om pinden søndag på Parken 8 måske lige stod frækt nok. Og tak til alle deltagerne for at komme med godt humør, tak til restauranten og ikke mindst tak til alle turneringslederne, der tager en stor tørn i sådan en weekend.

Vi ønsker alle klubmestre i både brutto- og nettorækken hjertelig til lykke.

På turneringsudvalgets vegne – Jette Hindkjær

Se billeder fra Klubmesterskaberne

KLUBMESTRE

Række Vinder Runner-up
Junior Piger Karoline Nørskov Hansen Sofie Nørskov Hansen
Junior Drenge Mikkel Kimer Rasmussen Lukas Petersen Boldes
Herrer Kasper Jepsen Lundh Mikkel F. Iversen
Herrer Intermediate Mads Harris Esmark Jacob Clemmensen
Mid-age Herrer Jonas Rotbøl Søren Casper Nørskov Hansen
Senior Damer Charlotte Holst Marianne Linde
Senior Herrer Thomas Mikkelsen Paul Ruston
Veteran Damer Jette Hindkjær Eva Panduro
Veteran Herrer Jesper Hansen Brian Danebod
Super Veteran Damer Anne Borch-Jensen Ulla Høygaard Schmidt
Super Veteran Herrer Jørgen Hansen Niels Kristian Jørgensen

NETTO VINDERE

Række Vinder Runner-up
Junior Piger Sofie Nørskov Hansen Karoline Nørskov Hansen
Junior Drenge Tristan Egsgaard Nicolai Juel Nørgaard
Herrer Frederik Viby Andersen Lasse Fernel Ohrt
Herrer Intermediate Mads Harris Esmark Jacob Clemmensen
Mid-age Herrer Søren Casper Nørskov Hansen Jonas Rotbøl
Senior Damer Charlotte Holst Marianne Linde
Senior Herrer Thomas Mikkelsen Lars Meldgård Hansen
Veteran Damer Elisabeth Lemvigh Eva Panduro
Veteran Herrer Jesper Hansen Jakob Preuss
Super Veteran Damer Gunhild Aaen Madsen Anne Borch-Jensen
Super Veteran Herrer Jørgen Hansen Bent Rotbøl

Se øvrige resultater her