TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Klubmesterskabet er kommet godt fra start

Lørdag 29. august 2020

Vejret drillede fra morgenstunden, og turneringsledelse besluttede sig for at tillade oplæg på fairways og lavere klippede græsområder. Men kl 7.30, hvor de første 2 af i alt 94 deltagende spillere slog deres første teeslag fra Sletten 1, stoppede regnen, og så var det ganske fint golfvejr resten af lørdagen.
Der er også kommet fine scores i klubhuset, og i to af de i alt 10 forskellige rækker er placeringerne i toppen tæt, og der er lagt op til spændende kamp om pokalerne på søndagens 18 huller, der afvikles med gunstart, så alle spillere kommer ind i klubben sammen, og dermed kan deltage i pokaluddelingen.

Som arkivbilledet antyder er klubmesterskabsweekenden en af de tidspunkter, hvor der er allermest gang i træningsbanerne. Vi ønsker alle deltagerne et fortsat godt klubmesterskab, hvor de bedste kan tage pokalerne med hjem, mens alle deltagerne får en god golfoplevelse og et hyggeligt fællesskab.