TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Vi er klar til nye medlemmer

Torsdag 04. marts 2021

Solen skinner, vinden er kølig, og kalenderen fortæller endelig, at vi er på vej mod forår! Vejle Golf Club har et unikt begynderkoncept, der hedder TRYOUT. Det betyder, at nye medlemmer for 300 kroner kan blive golfspillere med spilleret fra Dansk Golf Union.

”Vi har efterhånden stor erfaring med vores TRYOUT. Du starter med et introduktionsmøde, hvor du bliver vist rundt og ser de forskellige øvefaciliteter, møder træneren og begynderudvalgsmedlemmer, der vil hjælpe dig i gang med golfen”, fortæller Dennis Thomsen, der er formand for Vejle Golf Clubs begynderudvalg.

I forhold til Corona-virus er golf en rigtig hensigtsmæssig fritidsinteresse, da golf jo spilles udendørs i smukke omgivelse, med masser af frisk luft og motion. Ofte spiller man golf med de samme personer, og aldrig flere end fire personer ad gangen. Golf kan spilles året rundt, og i Vejle er der plads til rigtigt mange spillere ad gangen, i det klubben råder over et meget stort anlæg, som blandt andet løber igennem den smukke Munkebjerg skov.

”Du behøver ikke at købe udstyr for at lære golf. Vi kan låne dig de nødvendige ting, så du kan prøve spillet og blive helt sikker på, om golf er for dig, inden du melder dig ind i klubben. Du skal i den første tid blot sørge for hensigtsmæssigt tøj til at modstå naturens luner”, understreger Dennis Thomsen.

På Vejle Golf Clubs hjemmeside vgc.dk kan du finde yderligere oplysninger om TRYOUT og tilmelde dig et info-møde, så du kommer godt i gang med