TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Kr. Himmelfartsturnering

Mandag 11. april 2022

Holst Skos sponsorat består, selvom museet går!

Gennem mange år - på Kr. Himmelfartsdag - blev der i VGC spillet ”Museumsmatch” med Holst sko, som sponsor. De penge, der kom ind fra match fee, amerikansk lotteri osv. gik ubeskåret til museet, som havde til huse på Munkebjerg hotel.

Museet er pakket ned og forlader hotellet – måske genopstår det på Himmerland golf resort - MEN heldigvis er Holst sko stadig parat til et sponsorat bl.a. i form af et gavekort til alle, der stiller til start. Vinderne i de tre rækker får præmier fra Holst sko og Gourmet Outlet.

Som en lille gimmick er der også præmie til de tre par (blind makker), som sammenlagt scorer bedst (Stableford points lagt sammen).

For at gøre dagen rigtig festlig har vi fået Gourmet Outlet til at stille boder med smagsprøver op. Du kan smage på alverdens lækkerier fra deres store outlet på Strandvejen i Bredballe – alt fra CAVA til Muësli bars - og Camilla fra Den Lille Kok disker op med frisk frugt.

Efter runden skal der hygges på terrassen, hvor Camilla & team dagen igennem har drejet pattegrisen rundt over åben ild, så vi kan indtage et velfortjent måltid i hinandens selskab. Var der en enkelt som tænkte: Grisefest! – ja, lad os bare få en fest. Vi er sikkert flere, som har fri om fredagen!

Så tøv ikke med at tilmelde dig.

Turnerings fee er 80,- kr og Den Lille Kok tager kun 125,- kr. for helstegt pattegris med tilbehør.  

Her kan du se turneringsinvitationen