TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Vejlematchen 20. og 21. maj

VejleMatchen presented by Arbejdernes Landsbank

se billeder fra dagen

Vi havde i Sportsudvalget taget et valg om at rykke VejleMatchen 1 måned frem i år, da den ellers ville ligge oveni et par andre store amatørturneringer som DM i hulspil og DIAC/DILAC.

Derudover har vi forsøgt at gøre lidt ekstra for spillernes oplevelse af matchen - bl.a med støtte fra flere sponsorer, så vi var naturligvis spændte på udfaldet og håbede på god opbakning.

Heldigvis blev den nye dato taget godt i mod af spillerne - matchen blev overtegnet i begge rækker, så med ca 15-20 spillere på ventelisten og et cut - for at overhovedet at få deltagelse i turneringen, der lå på 0,7 for herrespillerne (63 spillere) og på 5,4 for damespillerne (12 spillere), var vi sikre på der ville blive spillet flot golf.

Banen var sat svært men godt op af vores greenkeeepere, mange hjælpere var på plads begge dage og vejret viste sig fra sine pæne side. Alt i alt gode forudsætninger for at afholde en turnering.

Klubben fik stor ros af mange spillere og turneringen blev afviklet rigtigt godt - så vi er naturligvis meget glade i Sportsudvalget og vil gerne takke alle involveret, sponsorer og samtlige hjælpere.

Resultater:
All-over vinder blev Mathias Thybo fra Viborg Golfklub og dermed også vinder i Herrerrækken i en samlet score på -4
2. pladsen blev delt i -2 af 3 spillere: Jacob Agerschou fra Steensballegaard Golfklub, Emil Petersen fra Odder Golfklub og Malte Skaaning fra Holstebro Golfklub.

Damerækken blev vundet af Marie Eline Madsen - ligeledes fra Viborg GolfKlub i en samlet score på +1
Runner-up blev Cecilie Eggersen fra Vejle Golf Club i +7

Øvrige resultater kan ses her

Vi var så heldige at Jørgen Pagh ville bruge sin weekend på golfbanen med sit kamera - og han fik bl.a taget billeder af vinderne.

/Marianne Linde
Sportsudvalget