TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Træning

Afbud

Husk altid at melde afbud til træning. 

Dette gøres i vores Facebookgruppe.

Træning:
Der trænes i 4 opdelte hold og træningstidspunkterne er:

Torsdag kl. 16:30 - 17:45 – Hold 1 og 2
Torsdag kl. 17:45  - 19:00 – Hold 3 og 4
Onsdag kl. 17.30 - 18.30 - Hold 5

Lørdage kl. 12:30 - 14:30 
Ulige uger træner hold 1, 2 og 5
Lige uger træner hold 3 og 4.
Vi opfordrer de hold, som ikke har træning til at mødes og spille sammen.

Mødested er ved Driving Range og dernæst går man med sit hold. 

Første træningsuge er uge 14.
Planlagte aflysninger vil I kunne se i sæsonkalenderen. Skulle der med kort varsel ske ændringer i træningstidspunkter eller være aflysninger, så vil der komme orientering på Facebook gruppen.

Juniorkalender 2021

Træningskoncept:
Der trænes efter DGU træningskoncept, som er udviklet i samarbejde mellem DGU og PGA. Det giver den mest afvekslende træning for juniorerne. Den golfspecifikke del af træningen foregår som stationstræning, hvor der ved hver træning som udgangspunkt er 2-3 stationer, som juniorerne skifter mellem i mindre grupper. I 1-2 af stationerne er der golfteknisk træning, som PGA Pro Talal Sidani og hans proassistenter står for, mens der ved en station er golføvelser og små konkurrencer. På stationen med golføvelser og små konkurrencer indgår hjælp fra forældre, hvis der er behov for dette.
Så når trænerteamet på Facebook gruppen beder om hjælp til træningen, så venligst meld positivt tilbage. (Det er ikke en forudsætning at man selv er golfspiller)

Vi har om lørdagen brug for forældrehjælp. Skal man hjælpe, er det en god idé lige at kigge denne folder med øvelser igennem. 

Den gode træningskultur:
Der skal være plads til alle juniorer i Vejle Golf Club, og der skal udover golf naturligvis være plads til det sociale aspekt og de sjove indslag. Men samtidig så må I forældre gerne tale med jeres børn om den gode opførsel. (Se i øvrigt afsnit med VGC ”10 gyldne regler”).
Det er suverænt trænerteamet (Talal & Co.) der styrer træningen, men forud for sæsonen har vi naturligvis afstemt forventninger juniorudvalg og trænerteam imellem.
Den gode træningskultur bygger på anerkendelse, ros og er procesorienteret. Det vil sige at trænerne fokuserer på juniorernes indsats frem for resultaterne og det vil være en stor hjælp, hvis alle forældre kunne bakke op om dette, så det bliver en naturlig del af en god træningskultur. 

Forældreengagement
Vi ser gerne, at man som forælder engagerer sig i sit barns træning og hjælper med kørsel til turneringer og lign. Men trænerteamet ser helst, at forældre ikke er sammen med barnet under selve træningslektionerne. Nogle børn kan bedre koncentrere sig, hvis mor eller far ikke er der, mens andre børn kan blive usikre, hvis der står forældre lige ved siden af. Derfor opfordrer vi til, at forældre udnytter tiden til selv at træne, nyder en kop kaffe i klubhuset eller udforsker den skønne omkringliggende natur, medmindre man har meldt sig til at hjælpe den pågældende dag. I det tilfælde vil man få instrukser af trænerne. 

 

Some description