TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Elitedivisionen, Damer

Torsdag 30. januar 2020

Some description

Fv. Josephine, Marlene, Linette, Kathrine og Sephanie

Aalborg - Vejle 3-9

Så blev det endelig tid til divisions golf igen. Lørdag gik turen til Aalborg hvor vi skulle møde vores forfølgere på anden pladsen og en sejr ville sikre os førstepladsen i puljen for tredje år i træk. I foursomes blev der prøvet en ny opstilling. Josephine og Malene måtte desværre se sig slået til et velspillende Aalborg foursome med 4/2. I den anden foursome fik Linette og Stephanie vendt et truende nederlag til en sejr. Pigerne var 2 ned efter 9 huller men med 6 vundne huller ud af 7 på bagni vandt de matchen 3/2. Dermed var stillingen 2-2 inden singles. 

Efter en regnfuld formiddag viste Aalborg sig fra sin bedre side om eftermiddagen - da det holdte tørt. I den første single spillede indskiftede Katrine. Hun vandt sin match ved at hole et flot 6 meter putt på det afgørende 18. Hul. Josephine leverede et flot comeback, efter at have været nede med 3 efter hul 12, lykkedes det hende at kæmpe sig tilbage og dele matchen. Stephanie og Linette tog revanche for nederlagene på hjemmebane med sejre på hhv. 4/3 og 3/2. Det betød vi vandt med 9-3 i Aalborg og har dermed sikret os første pladsen i puljen og en billet til medaljeslutspillet inden sidste spillerunde.

 

Vejle - Odense 6-6

Søndag skulle vi endnu engang hjem og spille på vores flotte anlæg i munkebjergskoven. Selvom alt var afgjort for os var kampen vigtig for puljens bundprop, Odense, som med en sejr kunne sikre sig overlevelse i divisionen. I foursomes spillede Katrine og Josephine en tæt match, men måtte desværre se sig slået på hul 18. I den anden foursome sikrede Linette og Stephanie at alt var lige i pausen. 

Til eftermiddag blev Josephine erstattet af Malene, og efter at kæmpet flot måtte hun desværre se sig slået på hul 17. Katrine holdt en sikker føring gennem hele matchen i 3. Singlen, og sikrede sig sejren på hul 16.  I de sidste singler faldt afgørelsen tidligt i 2. Singlen tabte Stephanie med 5/3 mens Linette vandt en sikker sejr på 5/4. Der opstod derfor aldrig spænding om udfaldet af dagens kamp som endte uafgjort. Dermed går vi ind til medaljespillet som ubesejrede puljevindere - og Odense må en tur i 1. Division.

 

Medaljeslutspillet spilles i Aarhus Golf Club den 14.-15. September. 14. September spiller vi mod Hillerød som blev nummer 2 i øst puljen. Vi håber på at nogen har lyst til at tage til Aarhus og bakke os op i kampen om medaljerne.

/Stephanie Bertelsen