TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Korthulsbanen er blevet ratet

Tirsdag 23. april 2024

Du kan nu få reguleret dit handicap, når du spiller på Korthulsbanen i Vejle Golf Club. Dansk Golf Union har i denne sæson ændret på reglerne for, hvor lang en bane skal være for at en score kan være tællende. Før var det 1.375 meter for  9 huller, nu er det 685 meter. I Vejle betyder det, at alle, der har spilleret til Korthulsbanen, nu kan indlevere scores fra 9 huller og få handicappet reguleret.
Du kan udskrive scorekort i skranken ved indgangen, finde dit antal tildelte slag og indlevere scores, enten elektronisk eller ”på papir” i sekretariatet.
Dansk Golf Union ønsker med tiltaget at give nye golfspillere en hurtigere vej til et registreret handicap og dermed lette overgangen til golfsporten, og give etablerede medlemmer (der for eksempel spiller sammen med TRYOUTere), en stimulerende udfordring og bruge runden til handicapregistrering.

Trods de nye muligheder for handicapregistrering opfylder Korthulsbanen fortsat ikke DGUs krav til erhvervelse af DGU-kortet. Det skal man fortsat igennem begyndersystemet i klubben for at få.