TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Vejle Matchen har plads til flere kvinder

Onsdag 16. juni 2021

Vejle Matchen har plads til yderligere fire kvindelige elitespillere

Vejle Matchen lukker for tilmeldinger på fredag, den 18 juni, og der er fire pladser til kvindelige elitespillere ledige. Vinder af de seneste tre års udgaver, Vejles Linette Holmslykke, har fremgang på de professionelle europatour (LET) som spiller i Tjekkiet næste weekend, og derfor skal der kåres en ny vinder af damerækken i dette års udgave, som spilles i weekenden den 26. og 27. juni med en samlet præmiesum på kr. 25.000,-

For at deltage må deltagerne max have 12.0 i handicap. Der er plads til 12 kvinder i feltet. Ved overtegning sorteres spillerne efter handicap. Der spilles med cut efter lørdagens 36 huller, således at de 30 bedste herrer og 9 bedste damer kvalificerer sig til søndagens afsluttende 18 huller.

Fine forhold for tilskuerne
Turneringen afvikles på Sletten/Parken, hvor der også er fine forhold for publikum til at se flot og velspillet golf. Vi opfordrer alle interesserede til at komme ud på banen og se eliten håndterer vores naturskønne og udfordrende banen. Der er garanti for, at man kan få et par tricks eller tre til at forbedre sit eget spil på banen! Herrerne spiller fra tee 58 og damerne fra tee 52.

Vejle Matchen har plads til 63 herrer (max hcp 5,0) og 12 damer (max hcp 12,0) og herrerækken er allerede overtegnet. Præmiesummen er på flotte kr. 25.000,- og proportionerne er sat, så der ved flere end 75 tilmeldte spillere sorteres, så spillere med de højeste hcp sorteres fra. Tilmelding via golfbox.

Vinderne af sidste års udgave af Vejle Matchen - Linette Holmslykke (tv) og Nicolai Nøhr Madsen